LEVERINGS & LEJEBETINGELSER NR. 08-18

Nedenstående lejebetingelser er gældende for alle bestillinger, med mindre andet tydeligt fremgår af ordrebekræftelsen Deres bestilling er først gældende, når De har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra DK Telte ApS, og denne er bekræftet af lejer pr. mail.

Ved bekræftelse godkender lejer samtidig DK Teltes gældende lejebetingelser.

  • 1 GENERELLE BETINGELSER

Stk. 1 Udlejer er DK Telte, med hvilken lejer indgår aftale med.

Stk. 2 Leje og leveringsbetingelser finder anvendelse ved indgåelse af aftale om leje, levering samt returnering af materiel omfattet af partnernes aftale.

Stk. 3 Ved ’’Lejeperioden’’ forstås det tidspunkt hvor materiellet, inklusive tilbehør, anses for at være leveret fra udlejer til lejer og indtil det tidspunkt, hvor dette er returneret efterkontrolleret og optalt af udlejer.

Stk. 4 Alle fravigelser af betingelser skal være skriftlige for at have gyldighed.

Fravigelser af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives på hvilke punkter fravigelse sker.

Stk. 5 Ved ’’mangler’’ forstås endvidere at materiellet eller noget af det medfølgende tilbehør påføres en værdiforringende beskadigelse eller ikke længere fremtræder i samme stand, som da det blev leveret.

Stk. 6 Ved ’’levering’’ forstås den dag, hvor lejer afhenter henholdsvis får leveret eller opsat det lejede materiel.

Stk. 7 Ved ’’returnering’’ forstås den dag, det lejede materiel afhentes af, henholdsvis leveres til, udlejer.

Stk. 8 En Lejeaftale kan fra lejers side kun betragtes som indgået såfremt der foreligger en skriftelig bekræftelse på ordren.

Lejekontrakten er bindende for lejer når denne har bekræftet denne, enten med sin underskrift, eller pr. e-mail.

Lejer bekræfter samtidig hermed at have accepteret omhandlende leveringsbetingelser 08-18.

Stk. 9 Mindre justeringer af service og inventar (gælder ikke for telte) kan dog foretages indtil 10 dage før levering.

Ændringer af ordre mindre end 10 dage før levering tillægges et gebyr på 375 kr. inkl. moms.

  • 2 UDLEJERS ANSVAR

Stk. 1 Udlejer indestår for, at det lejede er godkendt til anvendelse til sit formål i henhold til de i Danmark gældende regler herfor. Ligeledes at telte er opsat på betryggende vis.

Stk. 2 Telte samt øvrigt lejede materiel skal være af god kvalitet og til lejers disposition på aftalt tidspunkt.

Stk. 3 Vores telte er certificeret og der skal således ikke søges byggetilladelse til opstilling, men hun hos kommunalt beredskab.

Stk. 4 Såfremt det efter aftale med udlejer som forestår opsætning af inventar, er det dennes ansvar at opstillingen sker i henhold til den godkendte plan herfor. 

  • 3 LEJERS ANSVAR

Stk. 1 Det er lejers ansvar at sørge for at indhente tilladelser og godkendelse til opstilling og anvendelse af det lejede hos de offentlige myndigheder når dette er påkrævet.

Stk. 2 Det er lejers ansvar, at der på leveringstidspunktet er etableret frie tilkørselsforhold for lastbil til det aftalte opstillingssted samt at underlaget er kørefast for disse.

Stk. 3 Lejer er ansvarlig for, at der er adgang til strømforsyningskilde i henhold til lejekontrakten.

Stk. 4 Såfremt forholdene ikke er klargjort ved levering, vil der kunne kræves betaling for ventetid jfr. Udlejeres til enhver tid gældende timesats.

Stk. 5 Det er lejers ansvar at indhente oplysninger om nedgravet rør og ledninger på opstillingsstedet samt køreveje hertil og videregive til udlejer før levering.

  • 4 OPVARMINING AF TELTE

Stk. 1 Det er ikke tilladt at opvarme telte ved anvendelse af terrassevarmere.

Stk. 2 Opvarmning kan finde sted med el-varmeovn.

Stk. 3 Opvarmning kan finde sted med olie- eller gasfyr. Disse skal placeres i en afstand af mindst 5 meter fra teltet.

Stk. 4 Udlejer er forpligtet til at give lejer en kort vejledning til det lejede, som også kan hentes på hjemmesiden https://clicktime.symantec.com/15t5ZtGYoDoHRcCso55DN?h=UlxojXnpNsYy8LxX2gZfYoqSIkoD9s_4ByoFUDECvak=&u=www.dk-telte.dk

  • 5 ALMINDELIG BESTEMMELSER VEDR. TELTE

Stk. 1 Når teltet ikke anvendes skal alle sidedug ALTID være påsat og teltet helt lukket.

Stk. 2 Der må ikke anvendes tape, klistermærker eller lignende på teltdug eller stænger, undtaget specialtape som købes hos udlejer. 

Stk. 3 Der må ikke grilles (grilltelte undtaget) eller tilberedes osende mad i teltet eller dettes umiddelbare nærhed.

Stk. 4 Det påhviler lejeren at sørger for, at telt og gulv er rengjort og ryddet på det aftalte returneringstidspunkt, medmindre andet skrifteligt er aftalt.

Stk. 5 Opstillingsstedet for telte og gulv skal være ryddet for evt. sne eller andre effekter på aftalt tidspunkt for montage.

  • 6 UDSMYKNING AF TELTE

Stk. 1 Det er alene ikke tilladt at anvende brandhæmmende og farveægte materialer til udsmykning af telte. Det er således ikke tilladt at anvende velour stof eller lignende ikke brandhæmmende materialer. Udlejer henviser i den anledning til beredskabsstyrelsens regler herom.

Stk. 2 Såfremt disse regler tilsidesættes vil lejer kunne drages til ansvar for skader som følge heraf.

  • 7 GULV I TELTE

Stk. 1 Gulv følger terræn medmindre andet skriftligt er aftalt.

Stk. 2 Det er ikke tilladt lejer at anvende skruer/søm i lejet gulv, eller på anden måde beskadige dette.

  • 8 GENERELT OM PRISFORHOLD I FORBINDELSE MED LEJE.

Stk. 1 Erstatningspriser afregnes i henhold til udlejers til enhver tid gældende regler og priser.

Stk. 2 Ydelser, salgsvare og skaffevare faktureres til udlejers til enhver tid gældende dagspris på leveringsdagen.

Stk. 3 Såfremt lejer ikke har foretaget den korrekte nedpakning af udstyr i henhold til udlejers anvisninger herom, er udlejer berettiget til at beregne en pris herfor. Ligeledes hvis det lejede ikke er rengjort ordentlig, (dog undtaget service). 

Stk. 4 Hvis betalingsfristen ikke overholdes, kan udlejer tilskrive rente på

2,0 % pr. påbegyndt måned samt rykkergebyr.

Stk. 5 Bærevej over 10 m., etageaflæsning, trapper og lignende, afregnes efter den medgået tid i henhold til gældende timmepris.

  • 9 FORSIKRING

Stk. 1 Lejer opfordres til at tegne en forsikring for det lejede.

Udlejer kan tilbyde forsikring af telte og udstyr, priser for forsikring variere efter type og omfang. Ved leje i mere end 3 dage fastsættes betaling for forsikring individuelt.

Stk. 2 Selvrisiko er 6.250 kr. af enhver skade for private lejere og 10.000 kr. af enhver skade for øvrige, selvrisiko er inkl. Moms.

Stk. 3 Det forudsættes at telt og udstyr befinder sig under opsyn eller er indhegnet i hele lejeperioden.

Stk. 4 Forsikringen dækker brand, vand og stormskader samt hærværk.

Stk. 5 Ved brandskade skal der have været åben ild.

Stormskader dækkes hvis teltet har været lukket helt på alle sider.

Stk. 6 Forsikringen dækker ikke forsætlige skader forvoldt af lejer eller dennes gæster.

Stk. 7 Skader skal anmeldes til DK Telte umiddelbar når det konstateres.

Stk. 8 Udlejer har, i visse situationer ud fra vurdering af placering og risici ret til at afslå at forsikre telte og udstyr, Stk. 9 I perioder hvor der kan falde sne, skal teltet holdes opvarmet til min.

5 grader. Teltdugen skal tømmes for sne efter behov.

  • 10 ERSTATNINGSPLIGT

Stk. 1 Risikoen for personskade eller tingsskade medens det lejede materiel er i lejers varetægt, bæres af lejer.

Stk. 2 Lejer er erstatningspligtig overfor bortkomst eller beskadigelse af det lejede medens dette er i dennes varetægt.

  • 11 KONTROL AF DET LEJEDE

Stk. 1 Lejer er forpligtet til at kontrollere det lejede inden ibrugtagning. Mangler skal meddels udlejer inden ibrugtagning, således at udlejer kan udbedre en eventuel mangel inden det lejede tages i brug.

Stk. 2 Der vil ved returnering af det lejede materiale, altid være mulighed for, at der kan foretages en fælles gennemgang af det lejede udstyr.

  • 12 OPBEVARING AF DET LEJEDE MATERIALE Stk. 1 Lejer er, i de perioder, hvor det lejede udstyr ikke anvendes, forpligtet til at opbevarede dette i aflåst lokale eller under behørig opsyn.

Stk. 2 Udstyr af følsom karakter skal opbevares, så der ikke kan opstå skade eller tyveri af det lejede.

  • 13 RETURNERING AF DET LEJET MATERIALE

Stk. 1 Fejlreturneret materiel opbevares højst 30 dage hvorefter det bortskaffes.

  • 14 TRANSPORT

Stk. 1 I det tilfælde, hvor det er aftalt, at lejer selv afhenter det lejede materiale, skal transporten fortages i lukket vogn, i en lukket trailer eller i øvrigt efter udlejerens anvisninger. 

Stk. 2 I det tilfælde, hvor det er aftalt af udlejer sørger for levering, vil der bliver pålagt et kørsels gebyr på 200 kr. på Sjælland, 450 kr. på Fyn og 650 kr. på Jylland. Priserne er eks. Moms.

  • 15 FORCE MAJEURE

Stk. 1 Udlejer forbeholder sig ret til at udsætte levering, eller afhentning i tilfælde af, at force majeure lignende tilstande fx vejrforhold eller andet forhindre udlejer i at opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen.

  • 16 LEJERS MISLIGHOLDELSE

Stk. 1 Såfremt lejer undlader at betale forfaldne ydelser, herunder depositum, morarenter, eller øvrigt på nogen måde tilsidesætter bestemmelserne i den indgået lejeaftale, er udlejer berettiget til at ophæve aftalen i sin helhed samt at kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler herom.

  • 17 ANNULERING

Stk. 1 Ved annullering af aftale mindre end 30 dage før brugsdato betales 80 % af lejekontraktens pålydende.

Ved annullering mere end 30 dage før brugsdato betales 50 % af lejekontraktens pålydende.

  • 18 VÆRNETING & LOVVALG

Stk. 1 I tilfælde af retstvist mellem parterne er udlejers hjemsted værneting for begge parter.

Stk. 2 Fortolkning af leverings og lejebetingelser med tilhørende bilag samt udfyldning af disse skal ske efter dansk ret.

Kontakt Informationer

Infomation

Om os

Betingelser & vilkår

Privatlivspolitik & Cookies

Handelsbetingelser

© 2023 DK-TELTE.DK